Som udøvende kunstner eller selvstændig inden for andre fagligheder, kan vejen ofte føles ensom og til tider svær at overskue og navigere i.
Der er virkelig mange opgaver, overvejelser og aspekter, som du skal håndtere uden at kunne læne dig ind i en arbejdsplads, kolleger og en fast løn.
Vi ved fra forskning, at ensomhed er meget udbredt blandt netop disse fag, og at trivslen daler, hvis ensomheds- og ansvarsfølelsen tager over.
Derfor er det så vigtigt at have nogen fortrolige at tale med, udveksle/udvikle ideer med, og tale om det, der trænger sig på, så du ikke bærer på hele ansvaret selv.
Jeg tilbyder 1:1 samtaler, som tager udgangspunkt i lige netop dig og din aktuelle situation, og vi finder sammen ind til, hvordan du kan skabe bedst mulig bevægelse og retning i dit videre arbejdsliv, og hvad der evt ligger og hindrer det lige nu.
Forløbet strækker sig over fem gange, hvor du vil få opgaver og fokuspunkter mellem hver mødegang.
Baggrund: Jeg har foruden min uddannelse og et langt virke som klassisk fløjtenist, været selvstændig med mit firma Keynote. Derudover taget en Diplom i Ledelse i Kunst og Kultur og en 1-årig uddannelse i Livs- og Relationskompetence.
Jeg har desuden kørt ‘Netværk for Bæredygtigt Arbejdsliv’ hos Dansk Musiker Forbund, og har herigennem fået en bred indsigt og erfaring med kunstneres vilkår.
Kontakt mig, hvis du er interesseret i et personligt samtaleforløb.
hs@helenesimonsen.com
Her er et par udtalelser fra tidligere kursister på Netværk for Bæredygtigt Arbejdsliv:
“Jeg har været utrolig glad for forløbet Netværk for Bæredygtigt Arbejdsliv med Helene Simonsen. Det har været fagligt præcist og godt funderet i vores virkelighed, det har været meget berigende at være sammen om forløbet og Helene har været helt fantastisk, nærværende og fagligt/menneskeligt kompetent til at undervise og gribe de forhold som var vigtig for os at få udfoldet. ”
“Helene er utrolig dygtig, fagligt kompetent og har et unikt engagement som det er enhver forundt at opleve! Det har også været guld værd at hun kan relatere til vore problemstillinger, da hun selv er musiker. Jeg håber virkelig at vi kan få nogle opfølgende møder med Helene det kommende år. Det vil hjælpe mig på vej mod et sundt og bæredygtigt arbejdsliv, efter en lang periode med stress. “
“Et netværk, der støtter op om den proces, er essentielt – vi kunne ikke have gjort det alene. Det at have en faciltator tilknyttet (fantastiske Helene Simonsen!) var altafgørende for de gange, vi mødtes til at sikre fremdrift og fokus. Denne vigtige indsats har for mig betydet, at jeg har fundet et “fagligt fællesskab” på tværs af aldre og kunstarter. “